Skolens køkken tilbereder hver dag velsmagende, sund og varieret mad til både ind- og udskoling. Maden er lavet fra bunden og er delvist økologisk. 

Mad i indskolingen

Du kan melde dit barn til madordningen i indskolingen. Skolens køkken tilbereder maden, så den er klar til spisepausen.

Eleverne spiser i klassen – enten deres medbragte madpakke eller skolens mad. Der er altid en lærer tilstede i spisepausen, og der er fokus på, at børnene hygger sig og har tid til at spise. Vi skaber rammerne for at eleverne får spist deres mad og at de oplever måltidet som et naturligt og værdifuldt samlingspunkt.

På forældreintra kan du se månedens menú.

Det koster kr. 20,- pr. dag at deltage i frokostordningen. Månedsprisen afhænger derfor af antallet af skoledage i den måned og betales altid forud.

Tilmelding skal ske i perioden d. 1.-20. hver måned og gælder den efterfølgende måned. Betalingen for næste måneds madordning sker omkring d. 21.

Vær opmærksom på, at rette betalingskortoplysningerne på abonnementssiden, hvis du får nyt kort. Hvis vi ikke kan trække betaling fra kortet, sætter vi abonnementet i bero den efterfølgende måned.

Mad i udskolingen

I udskolingen kan eleverne købe mad i kantinen. Om formiddagen er der mulighed for at købe gulerodsboller, frugt, yoghurt og sprøde rugbrødsstænger med dip. Til frokost er der mulighed for at købe en lækker salat fra salatbaren, en delle (okse, kylling, falafel), dagens boller eller en foccacia med tomat og ost.

Udskolingens klasser skiftes om at stå i boden sammen med en ansat fra køkkenet. Eleverne kan betale med kontanter og MobilePay.